VIGTIG MEDDELELSE!
Kan du kun se dele af dit forbrug? Så er der hjælp at hente.
Jeg har behov for hjælp, klik her
Europa har siden begyndelsen af dette årtusinde kontinuert øget importen af naturgas fra Rusland. Europa er i dag dybt afhængig af naturgas fra Rusland. Denne afhængighed har Rusland udnyttet politisk under hele den igangværende Ukrainekrise med det mål at presse Europa politisk.
Siden krisens begyndelse har Europa oplevet historiske prisstigninger på naturgas og tilsvarende på elektricitet, da en stor del af Europas elektricitet produceres på naturgas.
Hen over sommerperioden er der sket en voldsom forværring af situationen idet leverancerne via Nordstream-forbindelsen fra Rusland til Tyskland – Europas største naturgasmarked – er beskåret til 20 % af kapaciteten. Det har endnu engang medført store prisstigninger på naturgas og dermed elektricitet. Europa kan i den kommende periode blive tvunget til at rationere de energiressourcer, der er til rådighed, ligesom det skete i 70’erne.