Ansøgning om nyt vandstik, ændring eller nedlægning af eksisterende vandstik
Du kan mod forudbetaling bestille stikledningsarbejde til din ejendom. SK Forsyning A/S udfører arbejdet med vandstikledningen frem til skel.
Udfyld ansøgningsblanketten – enten til et nyt vandstik eller til ændring eller nedlægning af eksisterende vandstik. Ændring kan også være opjustering eller nedjustering i antal enheder.
Arbejdet faktureres ud fra det til enhver tid gældende takstblad. Sprinkleranlæg kan normalt ikke tillades via direkte kobling til forsyningsnettet, jf. gældende leveringsbestemmelser.
Efter blanketten er udfyldt og indsendt, vil SK Forsyning behandle de indsendte oplysninger. Derefter vil du modtage et tilbud til elektronisk underskrift og efterfølgende en faktura.
SK Forsyning bestræber sig på at udføre stikledningsarbejdet ca. 3 uger efter modtaget betaling.
Husk, at betale fakturaen hurtigst muligt, hvis etableringsprocessen skal fremskyndes.
Skal du have sat vandmåler eller byggevandsmåler op?
SK Forsyning opsætter selv vandmåleren og sikrer, at der er kommunikation til hjemtagningssystemerne. Bestilling skal foretages af en autoriseret installatør ved at udfylde blanket til bestilling af vandmåler. Blanketten udfyldes og returneres til: sk-vand@envafors.dk
I forbindelse med byggeri skal der altid opsættes en SK Forsyning byggevandsmåler, og denne skal bestilles på samme måde.