Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
08. marts 2021

Nye fund af stoffer i SK Forsynings drikkevand

Billede stort:
Nye fund af stoffer i SK Forsynings drikkevand

DANVA (brancheforeningen for Danske Vandselskaber) har for nylig orienteret sine medlemmer om, at der er fundet et nyt stof - TFA (TriFluorEddikkesyre) - i prøver udtaget i vandboringer i Danmark. Myndighederne er usikre på, hvor stoffet stammer fra. Stoffet er bl.a. blevet anvendt i kølemidler og drivgas i sprayflasker – derfor kan stoffet være dukket op som nedfald fra atmosfæren. Det kan også opstå som et nedbrydningsprodukt fra pesticider og andre miljøfremmede stoffer.


”Hos SK Forsyning har vi en meget offensiv prøveudtagning for miljøfremmede stoffer både indenfor vand- og spildevandsområdet. Efter DANVA´s udmelding har vi derfor taget prøver på afgang fra alle vores vandværker. Vi har nu modtaget svar, og analyserne viser, at der er fundet TFA i afgangen fra alle vores vandværker i koncentration 0,2-0,5 µg/l. Vi er i gang med at få verificeret, om målingerne er korrekte. Er det tilfældet, går vi i gang med at opspore kilderne”, siger Vandchef i SK Forsyning Jan Jørgensen.


SK Forsyning har orienteret Styrelsen for Patientsikkerhed om fundet. Myndighederne har ikke fastsat grænseværdier for stoffet i Danmark, men det forventes at ske i løbet af den kommende tid. Stoffet er fundet i flere andre europæiske lande, blandt andet i Tyskland. De tyske myndigheder har i oktober 2020 offentliggjort en sundhedsmæssig grænseværdi for TFA i drikkevand på 60 µg/l på baggrund af tilgængelige data. De tyske myndigheder har derfor anbefalet, at koncentrationen i drikkevand holdes under 10 µg/l.


SK Forsynings offensive teststrategi har for nylig afsløret en udfordring med PFOS ved Brandskolen i Korsør – et stof, som ikke længere må bruges. Et fund, der har fået stor opmærksomhed i medierne. Af forsigtighedshensyn har SK Forsyning derfor valgt at teste drikkevandet fra en nærliggende vandbeholder, selvom denne er totalrenoveret i 2011. De tre analyser herfra har ikke vist tegn på PFOS. I en enkelt analyse er der dog fundet spor af PFOA (perfluoroctansyre) og PFNA (perfluornonansyre), som er i familie med PFOS-stoffer. Begge fund ligger under grænseværdierne for drikkevand.


”Det er naturligvis bekymrende, at vi finder flere nye miljøfremmede stoffer i vores drikkevand. I lyset af de tyske myndigheders vurdering af TFA i oktober 2020, er der ingen grund til bekymring. Man kan fortsat roligt drikke vandet.

Som følge af den meget offensive teststrategi har SK Forsyning de senere år fundet flere miljøfremmede stoffer i både drikke- og spildevand. Stoffer, der efterfølgende har vist sig at være et landsdækkende problem. Det er også tilfældet med TFA.

”Derfor er der mere end nogensinde behov for, at de centrale danske myndigheder er mere fremme i skoene. Lokalt ser det ud til, at vi må basere os på tyske, svenske eller andre sammenlignelige nationers anbefalinger. Det er ikke i orden”, afslutter Henrik Birch.


Tillid til drikkevandet

SK Forsyning vægter drikkevandssikkerhed meget højt. Det er derfor vi tester for langt flere stoffer, end vi har pligt til. Man skal som kunde til enhver tid kunne have tillid til, at kvaliteten er i orden. 

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen