Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
27. december 2015

Spildevands- og fjernvarmeprojekter smelter næsten sammen i Slagelse by

Billede stort:
Spildevands- og fjernvarmeprojekter smelter næsten sammen i Slagelse by

Spildevandsledningerne på mange af de veje, der grænser op til Slots Alleen er i dårlig stand, og området forventes derfor at skulle separatkloakeres i 2016 og 2017. Herved kan fremtidige oversvømmelser af blandt andet kældre undgås. Samtidigt aflastes de eksisterende spildevandsledninger, der løber igennem den indre by. Disse er hårdt belastet under ekstrem regn, og der er derfor risiko for oversvømmelser.


Attraktiv fjernvarmeløsning

I forbindelse med kloakarbejdet bliver der ligeledes etableret fjernvarme i området. Det er selvfølgelig frivilligt for kunderne, om de ønsker at tilslutte deres ejendom til fjernvarmenettet. Men SK Forsyning har naturligvis et ønske om, at så mange som muligt gør brug af den billige og miljørigtige fjernvarme, og derfor tilbydes kunderne i området nogle meget attraktive vilkår for tilslutning. Det er nemlig muligt, fordi det er billigere at etablere fjernvarme, når det kan ske samtidig med, at der udføres kloakarbejde.


”For at gøre fjernvarme endnu mere attraktivt har SK Forsyning udbudt VVS-ydelserne og levering af vekslere på kundernes vegne. Det har betydet, at forsyningen i samarbejde med en række VVS-firmaer kan tilbyde VVS-ydelser og levering af vekslerne til meget konkurrencedygtige priser. Om kunderne ønsker at indgå en aftale med de VVS’er, som har en samarbejdsaftale med SK Forsyning, er naturligvis frivilligt, men der kan være rigtigt mange penge at spare”, siger Teknisk Direktør i SK Forsyning Henrik Birch.


Aftalerne omkring VVS-arbejde kan i øvrigt anvendes af alle nye kunder, som ønsker fjernvarme fra SK Forsyning. Der kan indhentes oplysninger om ordningen på www.skforsyning.dk. Her er det nu også muligt at beregne, hvor meget der årligt spares ved at konvertere fra olie eller naturgas til fjernvarme.


Slagelse er på vej til at blive en rollemodel på landsplan

Området er ifølge den overordnede spildevands- og klimatilpasningsplan planlagt til at blive separatkloakeret i 2016 og 2017. Spildevandsplanen fungerer som en overordnet rammeplan, der beskriver de planlagte arbejder i den kommende periode uden at gå i detaljer. Slagelse Kommune har nu sendt den detaljerede spildevandsplan i høring, så borgerne kan komme med eventuelle ønsker til projektet; herunder konkrete ændringer.


”SK Forsyning har i samarbejde med Orbicon udsendt yderligere orientering om projektet til de berørte med det mål at orientere kunderne grundigt omkring projektet samt for at kortlægge ønsker til placeringen af skelbrønde, og vi håber på god respons. I det omfang, det er muligt indenfor de økonomiske rammer, vil vi søge at tilgodese kundernes ønsker”, siger Henrik Birch.


Der er således fortsat mulighed for at påvirke projektet i høringsperioden, selvom der udsendes forslag til stikplacering. Projekteringen af kloakprojektet færdiggøres først efter endelig vedtagelse af spildevandsplantillægget, ligesom udbuddet af opgaven i EU-udbud først sker i 2016.


Slagelse er en af de første kommuner, som både arbejder med en overordnet og en detail spildevandsplan. I de kommende år forventes det, at alle kommuner og forsyninger kommer til at arbejde med denne planstruktur. Der er derfor udsigt til, at den måde, der planlægges på i Slagelse, vil danne skole for hele landet.


Når projektet forventeligt startes op til foråret, vil SK Forsyning indkalde til såkaldte vejmøder. Disse er dialogmøder, hvor kunder, entreprenør, forsyning og myndighed deltager for at tage dialogen om de konkrete udfordringer, der måtte være på de enkelte veje. Vejmøder afholdes tæt på byggestart og vil således også være et varsel om, hvad der konkret kommer til at foregå i området.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Teknisk Direktør i SK Forsyning Henrik Birch på tlf: 5836 2519

Afdelingsleder i Slagelse Kommune Jette Jungsberg på tlf: 5857 3377

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen