VIGTIG MEDDELELSE!
Kan du kun se dele af dit forbrug? Så er der hjælp at hente.
Jeg har behov for hjælp, klik her
Når Slagelse Erhvervs Awards løber af stablen den 10. november, skal der igen i år findes en vinder af den prestigefyldte Klima- & Miljøpris, der uddeles af Envafors og Sydbank.
Klima- og Miljøprisen uddeles til en virksomhed eller organisation, der er fremsynet og tør tage et medansvar, når det kommer til at tage hånd om klimaforandringerne eller understøtte et bæredygtigt miljø.
Kandidater til Klima og Miljøprisen kan indstilles af virksomheder, institutioner, organisationer og enkeltpersoner. Indstillinger skal ske via mail til kommunikationsafdelingen i Envafors på mail kommunikation@envafors.dk.
Indstillingerne vurderes af en dommerkomité bestående af repræsentanter fra henholdsvis Sydbank og Envafors samt formanden for Slagelse Kommunes Klima- og miljøudvalg, Jørgen Grüner.
Frist for indstillinger til Klima- og Miljøprisen er mandag den 4. september 2023.