Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
17. marts 2022

Ny stor udvidelse af fjernvarmenettet starter nu

Billede stort:
Ny stor udvidelse af fjernvarmenettet starter nu

Ekstra stor interesse for fjernvarme lige nu

Krigen i Ukraine har fået priserne på naturgas til at tage himmelflugten, og der er risiko for, at Rusland lukker for naturgassen til Europa. Udviklingen har skabt ekstra stor interesse for fjernvarme, og SK Forsyning bliver kimet ned af kunder, som ønsker fjernvarme NU. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at konvertere alle naturgasområder til fjernvarme på kort tid. SK Forsyning har lagt en ambitiøs plan for udrulning af fjernvarme i Korsør og Slagelse, men det tager lang tid, inden alle får mulighed for at konvertere fra naturgas til fjernvarme.


Lige om lidt starter et meget stort projekt i Korsør - og senere følger Halsskov, Slagelse og Skælskør.

”I Korsør varer det ikke længe før de første gravemaskiner begynder at rulle ud”, siger projektleder Steffan Hansen og fortsætter: ”Vi har fundet den entreprenør, som skal forestå arbejdet med at etablere fjernvarme til Korsør. Det betyder, at vi nu kan præsentere en mere præcis tidsplan for udførelsen”, siger projektlederen og fortsætter: ”Alle berørte kunder har fået en besked i deres e-Boks, og vi opfordrer disse kunder til at deltage i det borgermøde, vi afholder den 31/3-2022 kl. 17.00. Mødet holdes på det grønne areal bag Netto på Kjærsvej/Lilleskovvej i Korsør. Ved mødet bliver det muligt at møde entreprenøren og SK Forsyning, stille spørgsmål og se planerne for udbygningen af fjernvarme i Korsør”.


”Normalt konverterer vi i omegnen af 200 boliger fra gas til fjernvarme om året. Men pt. går det stærkere end nogensinde. Alene i Korsør og på Halsskov får 1600 fjernvarme inden for det næste års tid”, siger adm. direktør i SK Forsyning Henrik Birch og fortsætter: ”Når vi har udrullet fjernvarme i Korsør og Halsskov retter vi blikket mod Slagelse, hvor der fortsat er mange, som har naturgas. Så vi har travlt!”


Store investeringer forud

Bestyrelsesformand i SK Forsyning, Ole Drost, tilføjer, at: ”Vi er opmærksom på, at der er stor interesse for fjernvarme. Vi planlægger derfor også at foretage en meget stor udvidelse af fjernvarmeforsyningen i de kommende år herunder også i Skælskør, hvis det viser sig, at der er den fornødne interesse. Denne i første omgang fra Boligselskabet DABs side, OG om der til den tid, hvor et givent projekt vil skulle realiseres til en pris, som også er attraktiv for kunderne. Bestyrelsen har godkendt, at der i løbet af de næste 5-7 år investeres mere end 1 mia. kr. i udvidelse af fjernvarmenettet og produktionen. Så det forventes, at der kommer meget mere fjernvarme – men det kommer til at tage tid”.

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen