Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
13. november 2020

SK Forsyning har fået prisen som ”Årets Offentlige Bestyrelse 2020”

Billede stort:
SK Forsyning har fået prisen som ”Årets Offentlige Bestyrelse 2020”

Hvert år kårer Dagens Dagsorden, Horten, BDO og Pluss Leadership ”Årets Offentlige Bestyrelse”. Det sker for at sætte fokus på de offentlige bestyrelser, der gør et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde.


I sidste uge fik SK Forsynings bestyrelse prisen for ”Best in class” i forsyningssektoren, og i denne uge fik SK Forsyning altså også prisen for at være ”Årets Offentlige Bestyrelse 2020” i forbindelse med Årets Offentlige Bestyrelseskonference i København.


”Vi er utrolig stolte af, at det var vores bestyrelse, der løb med sejren som Årets Offentlige bestyrelse”, siger Henrik Birch, Administrerende direktør i SK Forsyning og fortsætter: ”Det er meget værdifuldt at have så engageret og inspirerende en bestyrelse som øverste ledelse for vor virksomhed. Og der er sket rigtig meget her i virksomheden under den siddende bestyrelse”.


Det var en bestyrelsesformand i SK Forsyning, Flemming Erichsen, som takkede for prisen sammen med Jan Østerskov, Henrik Birch og bestyrelsesmedlem Pernille Frandsen ved arrangementet forleden. “Vi er både ydmyge og meget stolte over at få denne pris. Vi har været oppe mod meget kompetente modstandere”, siger Flemming Erichsen.


Flotte resultater
Bestyrelsen i SK Forsyning har gennemført en række krævende aktiviteter i de seneste år, og der er leveret flotte resultater i samarbejde med direktionen og medarbejderne.


Som en væsentlig begrundelse for, at det blev SK Forsyning, der løb med prisen, lød det fra dommerkomiteen, at SK Forsyning har været ekstremt dygtige til at se indad og arbejder meget aktivt med at sikre den rigtige sammensætning og de rette kompetencer i bestyrelsen. De seneste to år er der arbejdet intensivt og omfattende med strategi og bestyrelsesudvikling. Et systematisk arbejde med afsæt i ”Kodeks for god selskabsledelse” har ført til en nærgående selvevaluering i bestyrelsen og i en ny koncernstrategi ”SK Forsyning 2025 – sammen om en bæredygtig fremtid”, hvor   bæredygtigheden, der er et klart sigtepunkt for SK Forsyning, blandt andet kommer til udtryk i FN’s 17 verdensmål, der indgår eksplicit i koncernstrategien.


”Alt i alt har bestyrelsens arbejde skærpet rolleafklaringen og -forståelsen af at være ’selskabets mand/kvinde’ og varetage selskabets tarv, når man træder ind i bestyrelseslokalet”, afslutter Flemming Erichsen.


Om Årets Offentlige Bestyrelsespris

Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser er et netværk af bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer for de ca. 4.000 offentlige bestyrelser i Danmark inden for sektorer som uddannelse, kultur, forsyning/infrastruktur, erhvervsfremme, det sociale område mv. Med prisen ønsker vi at kaste lys på og fremme det gode, værdiskabende arbejde, der leveres af mange offentlige bestyrelser.

Prisen bliver uddelt i samarbejde med Pluss Leadership, Horten og BDO

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen