Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
08. juni 2020

Afkølingen af fjernvarmevandet er vigtig

Billede stort:
Afkølingen af fjernvarmevandet er vigtig


Afkøling er en væsentlig faktor, når man taler om fjernvarme. Afkølingen er udtryk for forskellen i temperaturen på det fjernvarmevand, der kommer ind i din bolig og det fjernvarmevand, der forlader din bolig.


Forskellige årsager til for lav afkøling
Hos SK Forsyning forventer vi en årsafkøling for boliger i Slagelse på 35°C og boliger i Korsør på 30°C.

Hvis årsafkølingen er på 15-20°C eller mindre - som på billedet ovenfor, hvor afkølingen er ekstremt lav - vil der typisk være mulighed for at optimere installationen og spare nogle penge.  

En dårlig afkøling er tit en indikation på, at der cirkulerer mere fjernvarmevand igennem anlægget end nødvendigt. Vores energirådgivere ser ofte, at det skyldes uhensigtsmæssig indstilling af ventiler, defekte ventiler eller tilkalkede varmtvandsbeholdere og/eller vekslere.

Luk for varmen om sommeren og spar penge
Det kan være en god idé at lukke for sommerventilen på dit anlæg, når der ikke er behov for at varme din bolig op. Især hvis dit radiatorsystem er udført som 1-strengssystem er det vigtigt at sommerlukke for dit anlæg. Eller vil der helt unødvendigt cirkulere varmt vand rundt i dit radiatorsystem hele sommeren – og det koster.

Som en service, har energirådgiverne i år kontaktet flere af de fjernvarmekunder, hvor vi, ud fra deres årsafregning, blev opmærksomme på, at de havde haft en dårlig årsafkøling. De, vi har været i kontakt med, har fået en væsentlig forbedring af deres afkøling. Det har det betydet en samlet besparelse på i omegnen af 500.000 kr. om året.


Derfor er det også en god idé at holde øje med årsafkølingen, som fremadrettet fremgår af årsopgørelsen.


Kontakt os, hvis du har mistanke om, at din afkøling af fjernvarmevandet er for lav
Hvis du har mistanke om en for lav afkøling, bør du kontakte os. Vi tilbyder et gratis energitjek, hvor vi sammen med dig gennemgår dit anlæg, sådan at der kommer styr på afkølingen. Skriv til energirådgiverne på: raadgivning@skforsyning.dk

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen