Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
30. januar 2020

Hvad er op og ned, når det gælder afregning fra SK Forsyning?

Billede stort:
Hvad er op og ned, når det gælder afregning fra SK Forsyning?

Vi har i de seneste par dage oplevet, at mange kunder har ytret sig negativt om deres regning fra SK Forsyning på Facebook, fordi man har modtaget en større regning end forventet. Der kan være mange årsager til en større regning, og derfor er det ikke muligt at komme med en forklaring, der dækker alle typer kunder.


Vi har været i kontakt med rigtig, rigtig mange kunder i de sidste par dage. Herved har vi fået opklaret,at der er flere ting, som betyder, at vores kunder er utilfredse. Der kan altså ikke peges på én specifik forklaring. I det følgende gennemgås derfor nogle forskellige årsager, som kan give en forklaring til en væsentlig del af vores kunder.


Ændring af afregningsåret
Først og fremmest har vi ændret vores afregningsperiode, sådan at den nu følger kalenderåret. Det betyder, at vores kunder på den årsafregning, de har modtaget i den seneste uges tid, bliver afregnet for 14 måneder – og ikke som normalt for 12. Perioden, som bliver afregnet nu, går fra 1/11-2018 – 31/12-2019. De el-kunder, som har fået et nyt kundenummer, har samtidig modtaget den første acontorate på deres nye kundenummer, og dermed fået to regninger. Det er der en del kunder, som har opfattet som en ekstraregning. Det er ikke tilfældet. Normalt ville aconto-regningen med det nye kundenummer, blive opkrævet sammen med årsafregningen, men på grund af lovgivningen har en del el-kunder fået nyt kundenummer, som betyder to regninger denne gang.


Vi har kommunikeret om forandringen både på årsafregningen, på hjemmesiden, på Facebook og på LinkedIn – men ikke alle vores kunder har set informationen.


Fjernaflæste målere ER mere præcise end manuelt aflæste målere
De nye fjernaflæste målere er mere præcise end de gamle manuelt aflæste målere.
Når nogen kunder oplever, at regningen er en del højere end hidtil, skyldes det i mange tilfælde, at deres gamle måler ikke er blevet aflæst korrekt. Det er der blevet korrigeret for nu. Man bliver afregnet for det faktiske forbrug – men jo bagudrettet. Aconto-regningen bliver beregnet ud fra det bagudrettede forbrug, men det betales forud.


I forbindelse med flytning eller ændring i husstandens størrelse
Hvis man er flyttet ind et nyt sted, bliver forbruget det første år baseret på et standardforbrug, som man bliver aconto-opkrævet ud fra, medmindre man kontakter os. Hvis man er en husstand, som er meget forskellig fra det, samfundet hidtil har kaldt ”normen” på to voksne og to børn, så bør man kontakte os. Det er klart, at der er væsentlig forskel på husstandens forbrug: To voksne og fem teenagere bruger væsentligt mere strøm og vand end en single.

Har du ændret vaner, selv om du ikke umiddelbart synes det eller har du ældre hvidevarer?
En del kunder synes ikke selv, de har ændret vaner, men hvis man tænker lidt efter, så viser det sig ofte, at de rent faktisk HAR ændret vaner. Det kan være en teenager, som har fået en computer – og at den kører i døgndrift. Det kan være en gammel fryser, som måske ovenikøbet trænger til afrimning og derfor er blevet en strømsluger.

Vores priser er på både el, vand og varme uændrede i forhold til sidste år, så det er ikke årsagen til at nogen kunder har fået en højere regning, end de havde forventet. Vores priser findes her på hjemmesiden


Kunder, der har spørgsmål til deres afregning, er naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Så kan vi sammen gennemgå regningen og finde årsagen.

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen