Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
10. juli 2019

Det største kloakprojekt i SK Forsynings historie er slut

Billede stort:
Det største kloakprojekt i SK Forsynings historie er slut

I løbet af de seneste mere end 10 år har SK Forsyning arbejdet med at kloakere alle sommerhusene langs storebæltskysten fra Næsby Strand i syd til Bildsø Strand i Nord. Et projekt som omfatter mere end 3500 sommerhuse.

Sidste etape ved Bildsø Strand er nu afsluttet og SK Forsyning kan hermed sætte flueben ud for det største projekt i koncernens historie. Et projekt, som har stor indflydelse på badevandskvaliteten og på den komfort, som borgere og turister i området oplever.

Afslutningen af projektet skal naturligvis fejres, og hvad er mere naturligt end at gøre det i forbindelse med den årlige Strand Festival 2-4 august. SK Forsyning er derfor gået i samarbejde med Strandfestivalen og vil i år være hovedsponsor for Strandløbet - et løb, hvor der kan prøves kræfter med flere forskellige distancer.


Projektet har været enormt

Kloakeringen af området har været en omfattende sag. I alt er det blevet til 27 nye store pumpestationer, 473 minipumpestationer og ikke mindre end 80 km hovedledning og mere end 3000 stikledninger samt en masse kabler og styreskabe m.v.


Spildevandet – som udgør mere end 70.000 tons – pumpes fremover til Korsør Renseanlæg.  Det er altså en stor spildevandsmængde, der bl.a. ikke længere nedsives i området. Det har naturligvis stor betydning for miljøet og badevandskvaliteten.  


”Det oplevede vi allerede sidste år, hvor mange andre kommuner måtte indføre badeforbud i sommerhusområderne pga. den varme sommer og den manglende kloakering af sommerhusene. I Slagelse var badevandskvaliteten i det berørte område i top, og der var derfor ikke behov for at indføre badeforbud, hvilket vi naturligvis er meget glade for”, siger Adm. direktør Henrik Birch.

Som bygherre har SK forsyning generelt været begunstiget af entreprenører, som har gennemført en god plan, og i udstrakt grad taget de hensyn de kunne. Men det er ingen hemmelighed at det er belastende, når veje spærres, og alt er huller i jorden og pladder og støj og støv.


”Og specielt i starten var der en del modstand mod projektet – der var mange sommerhusejere, som ikke rigtigt kunne se formålet med projektet og derfor var utilfredse med at skulle afholde udgifter til tilslutning m.v. Det har heldigvis ændret sig i løbet af de senere år, hvor vi faktisk har oplevet, at mange sommerhusejere har henvendt sig med et ønske om at få tilsluttet sommerhuset ikke mindst pga. den øgede komfort og den værdistigning i ejendomsværdien, som kloakeringen medfører. Sidst, men ikke mindst takker vi i SK Forsyning kunderne for samarbejdet omkring det store projekt og beklager de gener, som projektet har medført”, afslutter Henrik Birch.


Ingen tid til at puste ud

I SK Forsyning kunne man godt trænge til en lille pause til at puste ud i efter gennemførelse af mange store projekter herunder nærværende sommerhusprojekt. Men det ser det ikke ud til, at der bliver noget af.


Ambitionsniveauet fastholdes i den nye spildevandsplan, som netop er vedtaget. Det betyder at de resterende 850 sommerhuse, som mangler at blive kloakeret ved Svenstrup Strand og Frølunde Fed samt på Agersø skal kloakeres.


De sidste områder, hvor der er udfordringer mht. badevandskvalitet vil således få et markant problem løst i løbet af de kommende fire år. I samme periode er der også lagt op til, at der skal tages hånd om spildevandet fra landsbyerne til stor fordel for eksisterende vandløb m.v. i Slagelse Kommune.

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen