Klimaskærm

Isolering:

Isoleringen er den vigtigste faktor i din bolig, når det kommer til besparelser på varmeforbruget. Derfor er det også altid smart at starte med at efterisolere huset, før der udføres andre tiltag, som for eksempel udskiftning af varmekilde.

Ydervægge:

Ydervægge kan isoleres både indefra og udefra eller i hulmuren, hvis væggen ikke er massiv. Hvis ydervæggen isoleres indefra, skal det sikres, at der ikke er opstigende fugt i væggen, idet ydersiden bliver koldere. Inden der isoleres indefra, skal eksisterende dampspærre fjernes. Ved tvivlsspørgsmål, kontakt da en fugtteknikker. Udvendig isolering af ydervægge koster mere end indvendig isolering. Til gengæld optager isoleringen ikke noget af boligens areal.

Hulmur:

Hvis huset ikke er hulmursisoleret, vil det være et godt sted at starte med at energiforbedre boligen. Der vil typisk kunne spares betydeligt på varmeregningen, og komforten vil også blive mærkbart bedre. Hvis det er fugtproblemer i ydervæggene, skal de udbedres, inden der hulmursisoleres for at undgå fremtidige komplikationer som eksempelvis afskalning af murværk.

Krybekælder:

I ældre huse er der typisk en krybekælder, som sørger for, at fugten fra jordren ikke stiger op i huset. Krybekælderen er typisk ventileret med små riste for at få fugten væk fra huset, men dette kan medvirke til et stort varmetab gennem gulvet og kan give trækgener, hvis der ikke er tilstrækkeligt med isolering under gulvbrædderne.

Isoleringen af krybekælderen skal lægges helt op til gulvbrædderne og skal slutte tæt om bjælker og strøer. Dette kan i nogle tilfælde gøres nedefra, hvis krybekælderen er tilstrækkelig høj. Ellers kan det gøres ved, at man fjerner gulvet og lægger isoleringen ned oppefra. Dog er det vigtigt, at ventilationsristende ikke dækkes til, for det vil medføre, at fugten ikke ledes væk fra huset, men i stedet kan sætte sig i isoleringen eller de bærerende konstruktioner.

Tag/loft:

Varm luft stiger opad. For at sikre så lille et varmetab som muligt, er det derfor vigtigt, at loftet eller taget er isoleret ordentligt, Når der skal efterisoleres på loftet eller i taget, er det vigtigt, at isoleringen slutter tæt til spær og bjælker, og at alle samlinger er tætte. Der kan med fordel isoleres i flere lag, med overlappende samlinger. På den måde undgås kuldebroer, hvor varmen kan slippe igennem.

Isoleringstykkelsen på loftet bør ikke være mindre end 250-300 mm, hvis det er muligt. Undgå også at træde isoleringen flad, da det er den stillestående luft i isoleringen, som isolerer. Ved isolering af loftrum bør der samtidig monteres vindplader ved tagfoden for at lede den kolde luft op over isoleringen.

Gulv:

Isolering af gulv kan være med til at modvirke, at der er fodkoldt, eller der kommer træk ved gulvet. Hvis der ikke er krybekælder eller kælder under gulvet, kan isoleringstykkelsen kun kontrolleres ved at tage gulvbrædder op. Hvis der skal efterisoleres, er det for det meste nødvendigt at tage hele gulvet op. Alt efter, hvordan huset er opbygget, kan der i nogle tilfælde blæses granulat ind under huset. Ved bygninger med gulvvarme bør der være mindst 300 mm isolering under gulvet for at undgå, at store mængder af varme forsvinder ud i jorden. Ved efterisolering af gulv er det vigtigt at isolere helt ud til kanten. Hvis der ikke isoleres helt ud til kanten, vil bygningens vægge blive til kuldebroer, som vil lede store dele af varmen væk fra gulvet og ud i fundamentet.

Rør:

Efterisolering af varmerør eller varmtvandsrør er en hurtig og billig måde at spare på energien. Minimumstykkelsen på rørisolering bør være 40 mm på alle synlige rør, der bliver brugt hele året. Efterisolering af rør vil betyde, at den varme, som bliver transporteret i røret, kommer derhen, hvor den skal uden at tabe store mængder energi undervejs.

Vinduer og ruder

Der er ofte besparelser at hente ved at skifte enten vinduer eller ruder til energiglas. Typen af energivinduer der skal skiftes til afhænger husets alder og øvrige stand. Energiruder er også bedre isolerende en almindelige termoruder og kan afhjælpe kuldenedfald, som der ellers ville være ved termoruder.

Et godt tegn på en energirudes effektivitet, er hvis der i perioder på året sætter sig dug på ydersiden af ruderne. Duggen opstår af at ruderne isolerer så effektivt at den yderste rude bliver kold, og får fugten i luften til at sætte sig på ruden.

Hvis boligen er af ældre dato og man ikke vil ødelægge husets oprindelige stil, kan man enten nøjes med at udskift selve glasset eller monterer forsatsruder med energiglas, hvilket vil give en god isoleringsevne, hvis de eksisterende vinduer er i god stand.

Det kan være svært at finde ud af, om det er termo- eller energiglas i vinduerne, men dette kan kontrolleres ved at holde en flamme, f.eks. fra et stearinlys hen til vinduet. Hvis de afspejlede flammer alle har samme farve, er det termoruder, hvis den ene afspejlede flamme har en anden farve, er det energiruder. Grunden til at den ene flamme har en anden farve i energiruder, er at der er en tynd usynlig metalbelægning på det inderste glas i energiruden.

Varmeforbrug:

I enfamilieshuse findes der nogle nøgletal for varmeforbrug i forhold til, hvilket år huset er bygget i:

Ud fra skemaet herover kan man f.eks. se, at et hus på 120 m2 bygget i 1960-1969, uanset opvarmningsform og ved en rumtemperatur på 20°C, højest bør bruge 195 kWh/m² om året til opvarmning og varmt brugsvand.

Med i kWh/m² skal der også indregnes forbrug fra supplerende varmekilder som brændeovne eller luft-luft varmepumpe, da disse også yder et bidrag til den samlede opvarmning.

Varmekilde:

Hvis boligen er isoleret og tæt, kan det betale sig at se, på hvilken varmekilde der bruges. Hvis der f.eks. er oliefyr, kan der være besparelser at hente ved at skifte til en alternativ opvarmningskilde som luft-vand varmepumpe eller fjernvarme, hvis dette er muligt. Før der tages stilling til udskiftning er det en god ide at konsultere en relevant fagmand, for at være sikker på at kunne holde samme rumtemperatur ved den nye opvarmningskilde.