Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
09. juni 2017

Kæmpe boremaskine forbinder Korsør og Halskov

Billede stort:
Kæmpe boremaskine forbinder Korsør og Halskov

I forbindelse med udbygningen af fjernvarme i Halskov etableres som bekendt et nyt fjernvarmeværk i Korsør Energipark. Det betyder, at det eksisterende net i Korsør skal forbindes med det nye fjernvarmenet i Halskov. Derfor skal ledningerne passere under havnen. Efter en del forundersøgelser, blev ledningerne flyttet fra den oprindelige placering under Korsør Nor til en ny placering under havnen.


Forundersøgelser viste, at der i Noret var op til 10 m gytje (blød bund) som vanskeliggjorde lægning af nye ledninger. Projektet er derfor endt op i en løsning, som går fra Casper Brands plads ved Havnearkaderne til stien langs Tårnborgvej. 


I løbet af juni måned vil entreprenøren Østergaard opstille en meget stor boremaskine, som kan styre de to store rør igennem to stk. 800 mm foringsrør. Arbejdet er lidt af en specielopgave, som ved licitationen blev vundet af hovedentreprenør Zahco-Lind. 


Under arbejdet vil der løbende blive pumpet flydende bentonit ned i hullet for at smøre det, så vi kan trække røret igennem. Det er sin sag at trække et 225 m langt stålrør svejst i ét stykke igennem uden stop. Undervejs vil byggepladsen optage parkeringspladser, men der er fortsat en del pladser tilbage i området. Der må også forventes støj fra store dieselmotorer som benyttes under arbejdet.


Til gengæld tror vi, at mange vil komme for at se det meget specielle projekt under udførelsen, og det bliver sikkert lidt af et tilløbsstykke når rørene skal trækkes igennem.


Undervejs bores der ca. 20 m under terræn, og vi skal krydse både vandledninger, højspænding som de store hovedfiberkabler på vejen.


Det er planen, at arbejdet med boringen kan afsluttes i august, hvorefter der forestår gravearbejde hele vejen imellem det nye værk og den eksisterende varmecentral på Gasværksvej.


Fra opførelsen ved broen, skal ledningen ligge lige inden for Korsør havns areal, og vil på denne måde ikke genere trafikken på Tårnborgvej. Ligeledes vil vi trække ledningen igennem Korsør bypark – det tidligere baneterræn – så vi på denne måde opnår et projekt som i langt mindre grad generer trafikken ift. det oprindeligt planlagte.


Endelig vil vi tilslutte BoligKorsørs afdelinger på Motalavej samt Fasanhaven på Halskovvej.

Projektet vil i sin helhed vare over et år og skal afsluttes, inden fjernvarmeværket idriftsættes i efteråret 2018. Projektet i sin helhed er til stor gavn for både nye og eksisterende fjernvarmekunder, idet vi sikrer en bedre og mere stabil og robust drift med to værker og opnår større sikkerhed imod prisstigninger. Endelig vil projektet spare miljøet for store mængder CO2 da vi fortrænger fossile brændsler med det nye værk.

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen