Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
20. december 2012

SK Forsyning støtter Børnecancerfonden og deltager i Team Rynkeby Vestsjælland 2013

Billede stort:
 

 Team-Rynkeby-Stor

 

 

 

 

 

Bornecancerfonden-Stor


SK Forsyning deltager i Team Rynkeby Vestsjælland
I 2013 deltager SK Forsyning i Team Rynkeby Vestsjælland og støtter derved Børnecancerfondens arbejde for cancerramte børn og deres familier. Adm. direktør Henrik Lundgaard og Økonomidirektør Jan Østerskov cykler med, når Team Rynkeby Vestsjælland den 12. juli 2013 cykler mod Paris. Frem til turen går mod Paris samler SK Forsyning penge ind og deltager ligeledes i de støttearrangementer, som afholdes henover forår/sommer 2013.

Team Rynkeby startede tilbage i 2002, hvor 11 ryttere samlede 38.000 kroner ind. Siden er der sket meget, og indsamlingen er vokset betragteligt. Sidste år samlede 790 ryttere, fordelt på 13 danske og fire svenske hold, 16.037.000 kroner ind til Børnecancerfonden.

Børnecancerfondens formål
Børnecancerfonden er en privat humanitær organisation, som blev stiftet ved årsskiftet 1994/95. Fondens formål er at hjælpe børn med kræft i Danmark. Det gør fonden ved at øge oplysningen om kræft hos børn, styrke forskning i behandlingsmetoder og forbedre vilkårene for de ramte børn og deres familier.

2945 træningskilometer venter
Adm. direktør Henrik Lundgaard og økonomidirektør Jan Østerskov fra SK Forsyning cykler med, når startskuddet til turen lyder den 12. juli 2013 -  hvilket begge ser frem til. Træningen er startet, og hele vinteren står den på intensiv spinning indtil det vestsjællandske hold mødes på cyklerne i det fri i foråret 2013. Fra marts til juli skal der cykles 2945 træningskilometer!

Team Rynkeby Vestsjællands styregruppe har forventninger om, at holdets samlede bidrag til Børnecancerfonden bliver på over en million kroner i 2013.

Hovedsponsor med masser af energi
På et pressemøde, der blev holdt hos SK Forsyning den 30. oktober 2012, kunne Team Rynkeby Vestsjælland præsentere en ny hovedsponsor med masser af energi. SK Forsyning støtter nemlig det gode formål og sender to direktører på jernhest til Paris.

Det endelig hold på det nyetablerede Team Rynkeby Vestsjælland er på plads, og 50 forventningsfulde personer fra hele regionen er gået i gang med træningen frem mod starten den 12. juli 2013. På pressemødet den 30. oktober præsenterede styregruppen bag Team Rynkeby Vestsjælland det samlede team, og kunne samtidig glæde sig over, at SK Forsyning, der også lagde lokaler til mødet, er med som hovedsponsor. Forsyningsselskabets involvering i projektet giver, ifølge formand Bodil Knudsen, rigtig god mening.
- Vi har en god miljø- og socialpolitik i SK Forsyning. Vi er en stor lokal arbejdsplads, der gerne vil støtte ildsjæle og stærke initiativer, men vigtigst af alt så vil vi gerne støtte det gode formål. Der er ingen, der kan være uenige i, at børn der rammes af kræft fortjener de bedste muligheder. Når vi ved lokal involvering kan gøre en forskel ved at støtte Børnecancerfonden, så er det noget vi gerne vil være med til, forklarede formanden i sin tale ved pressemødet.

SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen