VIGTIG MEDDELELSE!
Kan du kun se dele af dit forbrug? Så er der hjælp at hente.
Jeg har behov for hjælp, klik her
Gennemsnittet for vandforbrug i Danmark ligger på ca. 40 m³ pr. person om året. De største vandslugere er toilet og bad/hygiejne. Til sammen udgør de typisk over 50% af en families vandforbrug.
De generelle spareråd:
De mere specifikke spareråd:
En almindelig bruser bruger mellem 10 og 20 liter vand i minuttet. Derfor løber vandforbruget hurtigt op, jo længere tid der bades. Hvis der skiftes til en sparebruser, kan vandforbruget ca. halveres, da disse bruger mellem 5 og 10 liter vand i minuttet.
Du bør slukke for vandet, mens du sæber dig ind.
Ældre toiletter med enkeltskyl bruger meget vand, hver gang der trækkes ud. Derfor kan det gamle toilet med fordel udskiftes til et toilet med dobbeltskyl, hvor der kan vælges mellem stort eller lille skyl.
Hvis cisternen er utæt stiger vandforbruget betydeligt.
Hvis toilettet løber, uden at der er uro på overfladen af vandet, bruges der op til 100 m³ vand om året.
Hvis vandet løber, så der er uro på overfladen af vandet, bruges der op til 400 m³ vand om året.
En almindelig vandhane bruger ca. 10 liter vand pr. minut, hvis den er helt åben.
Derfor kan det være en god idé at sætte perlatorer på dem. De blander vandet med luft, hvilket nedsætter vandforbruget.
Hvis en vandhane drypper langsomt bruger den op til 7 m³ vand om året.
Hvis en vandhane drypper hurtigt bruger den op til 30 m³ vand om året.
De fleste husstande har efterhånden opvaskemaskine, og derfor er det begrænset, hvad der vaskes op i hånden. Når opvasken foregår i opvaskemaskine, bør man ikke skylle tallerknerne af før de sættes ind - det er nok at skrabe madresterne af.
Fyld opvaskemaskinen helt, inden den sættes i gang. Opvaskemaskinen bruger den samme mængde vand uanset, om den er helt eller halvt fuld. Derfor kan der spares både vand og energi, hvis den fyldes helt, da der for de fleste husstandes vedkommende så skal vaskes færre gange.
Er opvaskemaskinen af ældre dato kan den med fordel udskiftes med en ny.
En ny maskine med energimærke A+++ bruger kun ca. 10 liter vand pr. vask. Altså samme mængde vand som en helt åben vandhane bruger på 1 minut.
Det er altid en god idé at holde øje med dit forbrug. Et godt råd er, at aflæse måleren om aftenen, når du er færdig med at bruge vand, og igen om morgenen, før du bruger vand. På den måde kan du se, om der er et vandforbrug i løbet af natten, hvilket vil indikerer, at der er et toilet eller en vandhane, der løber eller en utæthed i systemet.
En hul på størrelse med en synål i rørledningen kan lække op til 70 liter vand om dagen.