Drift
Drift

gadelys-ikon-menu-side

Problemer med gadelyset? 

Du kan fejlmelde det her på siden Giv et Praj

Kontakt
Kontakt

Kontakt SK Forsyning

Tlf. 58 36 25 00

Telefontider:

Mandag-torsdag 8-17

Fredag 8-13

kontakt@envafors.dk

Skriv til os

SK Forsyning
SK Forsyning
Info


BEMÆRK Du kan altid skrive til os, hvis vi ikke er til at træffe på telefon. Klik her.
Indtast søgeord

Du er her:
Publiceringsdato
23. april 2017

Kunderne er vilde med fjernvarme

Billede stort:
Kunderne er vilde med fjernvarme

Ejerforeningen Byskovparken og SK Forsyning har fornyligt indgået aftale om konvertering fra gas til fjernvarme i starten af 2018. Bygningerne opvarmes i dag fra et mindre decentralt gasfyret kraftvarmeværk og naturgasfyrede kedler. 

”At fortsætte med den nuværende løsning ville betyde, at der skulle investeres i renovering af produktionsanlæggene samt i udskiftning af mange af vores interne ledninger, da de er udtjente. Det slipper vi for ved at overgå til fjernvarme, og samtidig yder vi vores bidrag til at reducere CO2-udslippet. Så vi glæder os til fjernvarme udtaler Administrator Anders Pedersen fra Ejerforeningen Byskovparken.


 

I Slagelse produceres fjernvarmen i dag stort set uden anvendelse af fossile brændsler. Fjernvarme er således klimavenlig samtidig med, at den er økonomisk attraktiv. SK Forsyning har derfor i de senere år arbejdet på at sprede fjernvarmeforsyningen til et meget større geografisk område, således at flere kan få glæde af fjernvarme. 


 

Tilbage i 2012 indledte SK Forsyning en dialog med en lang række af de storkunder herunder boligselskaber, som anvendte naturgas til opvarmning. Blandt disse var der stor interesse for fjernvarme, og der blev derfor igangsat en stor udvidelse af fjernvarmeforsyningen herunder etablering af et nyt CO2 neutralt produktionsanlæg ved Stop 39. 


 

”Aftalen med Byskovparken er en meget vigtig milepæl for dette projekt. Med underskriften af aftalen med Byskovparken er der opnået en tilslutningsprocent på dette projekt på, - ja 100 %. Og fjernvarmen i Slagelse er udvidet med 40 % siden 2010”, siger Ole Drost, der er formand for bestyrelsen i SK Forsyning og fortsætter: ”Jeg er meget tilfreds med den udvikling og med, at det kommer så mange af kommunens borgere til gavn”.


 

Fjernvarmeforsyningen er i gang med en ny stor udvidelse, som omfatter mange parcelhuse. Her er det lykkes at etablere nogle attraktive tilbud til kunderne bl.a. på veksler og VVS-arbejde. Og interessen for fjernvarme er enorm. Første etape er nu afsluttet, og knap 70% har valgt fjernvarme med det samme. Nu oplever vi, at der er områder, som i dag har naturgas, der kontakter SK Forsyning, fordi de ønsker fjernvarme. 


 

”Det er enormt positivt med den store opbakning, vi møder til vores projekt” siger Ole Drost og fortsætter: ”Udvidelsen af fjernvarmenettet har stor betydning for lokalområdet. Vi når i mål med at indfri Borgmesterpagten dvs. udslippet i vores lokalsamfund reduceres med mere end 20 % fra 2010 til 2020. Og så reduceres afhængigheden af naturgas bl.a. fra Rusland ligesom skabes en masse arbejdspladser i etableringsfasen men også bagefter, når de lokale leverandører skal levere flis og halm”.


 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Formand for bestyrelsen i SK Forsyning Ole Drost på tlf:29 79 70 91 

Teknisk direktør i SK Forsyning A/S Henrik Birch på tlf:21 71 04 28.

Administrator for Ejerforeningen Byskovparken på tlf:51 57 45 45 


 

 
SK Forsyning
Telefonerne er åbne
Man.-tors.
08-17.00
Fredag
08-13.00
Du er her >
Til af siden toppen